Livgardens hyldest til Soldaten
Koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps
Solister: Sinne Eeg, Chadi Abdul-Karim og Johan Reuter
Lille MUKO
Dirigent: Martin Åkerwall
Konservatoriets Koncertsal
Julius Thomsens Gade 3, Frederiksberg
Cd release: ”Bravest of The Brave”
En hyldest til vore udsendte Soldater
Fredag den 3. September kl. 19:30
Den første indspilning med Den Kongelige Livgardes Musikkorps i 10 år har en alvorlig baggrund. Musikkorpset ønsker med cd’en at udtrykke dyb respekt for, og opbakning til det arbejde vores udsendte soldater gør på de internationale missioner.
Programmet består af nogle af de kendte marcher soldaterne hørte på vagtparaden, f.eks. Kronprins Frederiks Honnørmarch og Dronning Margrethe d. II’s Parademarch nogle danske sange, blandt andet ”Kongernes Konge” der bliver spillet ved hjemtagning af faldne soldater, men også ”I Danmark er jeg født” i Sebastians udgave med Sinne Eeg som solist og ”Dengang jeg drog af sted” bliver sunget af Johan Reuter. Der bliver også mulighed for at høre filmmusik: Michael Kamen: Band of Brothers og John Williams: Hymn to the Fallen.
Overskuddet fra koncerten vil blive brugt til fremtidige velgørenheds projekter i samarbejde med Foreningen STSOP; Støtte til Soldater og Pårørende.
Billetter bliver sat til salg på www.BILLETnet.dk til priser på kr. 125,- og kr. 175,-. Søg på: Livgardens Hyldest til Soldaten
Musikkorpset skylder en stor tak til Fhv. Vicepræsident for De Danske Garderforeninger Mogens Rohrberg og Adm. Direktør Ove Kloch der har indsamlet penge fra sponsorerne, som også skal have en stor tak.
Sponsorerne er: Hedeselskabet, Salling Bank, Sparbank, Nordea Bank, Nykredit, Genan, Top Danmark, KPF Arkitekterne, BOVICTUS, Par No 1 samt to anonyme sponsorer.
Hør om indspilningen på YouTube: her Hør klip fra den ny cd: her




